24 Emmy nomineringer til Game of Thrones

got5

Det er netop blevet annonceret, hvem der er nomineret til dette års udgave af de prestigefulde Emmy Primetime Awards, og det er med drager og fantasy i den absolutte front. HBO serien Game of Thrones er nemlig topscorer med intet mindre end 24 nomineringer i en lang række kategorier.

Den er naturligvis nomineret i hovedkategorien bedste dramaserie, hvor den er oppe mod andre sværvægtere som Homeland, House of Cards og Mad Men, mens Orange is the new Black og Better Call Saul nok må ses som outsidere i kategorien, og egentlig på mange punkter godt kunne have været i komediekategorien.

I den kategori finder man Modern Family, der har vundet prisen op til flere gange, Louie, Veep, Sillicon Valley, Parks & Recreations, Transparent  og The Unbreakable Kimmie Schmidt.

Når det kommer til skuespillere, er Game of Thrones dog blevet lidt mere overset. Således er der hverken skuespillere nomineret for bedste mandlige eller kvindelige hovedrolle. Blandt mændene finder man naturligvis Kevin Spacey for House of Cards og Jon Hamm for Mad Men og Jeff Daniels for Newsroom der alle tre har været selvskrevet de sidste par år. Der er også blevet plads til Kyle Chandler for Bloodline, Bob Odenkirk for Better Call Saul og Liev Screiber for Ray Donovan.

Blandt kvinderne er der også mange gengangere og tæller blandt andre Robin Wright for House of Cards, Claire Danes for Homeland og Elizabeth Moss for Mad Men.

Når det kommer til birollerne, ser det noget bedre ud for Game of Thrones, her finder man nemlig Peter Dinklage, Lena Headey og Emilia Clarke. Det hænger naturligvis også sammen med, at castet er meget stort i Game of Thrones og at der ikke er mange meget fremstående enkeltpræstationer, men at det er baseret på en holdindsats.

Generelt er det rigtig mange nomineringer til streamingtjenesterne Netflix og HBO, mens det er mere begrænset for de traditionelle kanaler.

Hvem der vinder vil tiden naturligvis vise, men en serie som Mad Men vil uden tvivl ligge lunt i svinget, da serien nu er afsluttet og eventuelle priser derfor vil kunne ses som et “tak for alt” til en af de bedste serier i nyere tid.

Du kan se alle de nominerede her:

Be the first to comment on "24 Emmy nomineringer til Game of Thrones"

Leave a comment

Your email address will not be published.

*