24 vender tilbage – Uden Jack Bauer

jack-bauer

Da 24 havde premiere for mere end 13 år siden, blev det hurtigt en af de mest populære serier. Det nyskabende format med at lave en serie i realtime ramte plet, og serien fik med lynets hast millioner af fans verden over.

I takt med at nyhedsværdien i formatet forsvandt og serien (måske) gik lidt i stampe, begyndte populariteten også at dele stødt og efter 8 sæsoner var det slut med Jack Bauer, der blev spillet af Kiefer Sutherland. I hvert fald indtil sidste år, hvor han vendte tilbage i 24: Live Another Day, der modsat de foregående sæsoner kun bestod af 12 afsnit og ikke 24 som forgængerne.

Nu er det så kommet frem, at FOX endnu en gang har tænkt sig at genoplive 24. Det bliver dog ikke på helt de samme præmisser som tidligere. Det bliver nemlig en form for spin-off, hvor hovedpersonen IKKE bliver Jack Bauer, men en helt ny, som efter sigende ikke har været introduceret i de tidligere sæsoner, en helt frisk start.

Det vides endnu ikke, hvad omdrejningspunktet kommer til at være, men det forlyder at den kommende endnu unavngivne spin-off også kommer til at være i realtime.

Kiefer Sutherland skal altså ikke spille hovedrollen, men i følge rygter er han stadig tiltænkt en form for rolle, da han skal være bindeled mellem den “rigtige” 24 og den nye version.

 

Be the first to comment on "24 vender tilbage – Uden Jack Bauer"

Leave a comment

Your email address will not be published.

*