Netflix og Amazon siger nej til Hannibal

hannibal

I slutningen af juni kom det frem, at NBC har valgt at skrotte Hannibal med Mads Mikkelsen i titelrollen på grund af svigtende seertal over en periode.

Bryan Fuller der er serien skaber, var dog fortrøstningsfuld omkring fremtiden, og udtalte på daværende tidspunkt at de ville forsøgte at finde et nyt hjem til serien på en anden kanal eller tjeneste.

Indtil videre er det dog ikke gået så godt. Det er nemlig kommet frem, at Netflix har sagt tak, men nej tak til tilbuddet om at køre serien videre. Amazon der ellers af mange var udset til at være den mest sandsynlige aftager af serier har ligeledes takket nej, og dermed tegner fremtiden altså mere end almindelig dyster.

Det betyder dog ikke, at Bryan Fuller har givet fuldstændig op. På Twitter har han nemlig svaret en fan, at de stadig er ved at undersøge mulighederne, men at Netflix og Amazon altså har vendt tommelfingeren nedad.

Serien kører lige nu på sin tredje og indtil videre sidste sæson, i slutningen af august løber det sidste afsnit over de amerikanske skærme, og medmindre er sker noget i en meget nær fremtid, bliver det altså det allersidste.

Be the first to comment on "Netflix og Amazon siger nej til Hannibal"

Leave a comment

Your email address will not be published.

*