American Horror Story sæson 6 er en realitet

ahs

Lige siden den første sæson har American Horror Story været en succes for FX, der står bag serien. Siden 2011 er der kommet 5 sæsoner, og serien har vundet flere utallige Emmy priser, og Jessica Lange har vundet en enkelt Golden Globe for sin præstation i den første sæson, og været nomineret flere gange siden.

Serien skifter historie, lokation og cast til hver sæson, men Jessica Lange medvirkede dog i fire af slagsen (de fire første). Derudover har skuespillere som Kathy Bates, Emma Robert, Michael Chiklis, Matt Bomer og sågar Lady Gaga medvirket i serien.

I øjeblikket er serien i gang med den femte sæson, hvor serien er godt halvvejs. Femte sæson slutter i løbet af januar måned, men fans af A.H.S kan allerede roligt ånde lettet op.

FX har nemlig annonceret, at der også kommer en sjette sæson af den populære serie. John Landgraf fra FX udtaler, at med en sjette sæson skriver serien sig for alvor ind i historiebøgerne. Da det netop er en af FX’s mest populære serier, er det dog heller ikke så underligt, at de har valgt at forlænge den.

Hvem der skal medvirke og hvad den sjette sæson kommer til at handle om, er endnu ikke blevet offentliggjort. Ryan Murphy der er en af seriens to skabere, har dog allerede sagt, at Lady Gaga er meget velkommen tilbage i en rolle i næste sæson – om det så bliver til noget vil tiden vise.

Præcist hvornår American Horror Story sæson 6 får premiere vides ikke, men da det er annonceret at det bliver i efteråret 2016 og alle de foregående sæsoner har fået premiere i oktober, er dette nok ikke noget dårligt bud.

Be the first to comment on "American Horror Story sæson 6 er en realitet"

Leave a comment

Your email address will not be published.

*