Amputeret Friends reunion uden Chandler

Chandler_Bing_by_A7mads

For et par dage siden kunne vi berette, at hele holdet af Friends skuespillere ville blive samlet til en lille reunion i forbindelse med en hyldest af James Burrows, der er en legendarisk tv-serie instruktør.

Fans over hele verden har lige kunne nå at få hænderne over hovedet – nu kan de så lige så stille begynde at tage dem ned igen. Det bliver nemlig ikke en fuldtallig reunion idet Matthew Perry, der spillede den måske mest elskede figur Chandler, ikke kommer til at være en del af det hele.

Han er i øjeblikket i fuld gang med forberedelserne til et teaterstykke, og kan derfor ikke deltage, hvilket hans agent har meddelt den amerikanske presse. Det er dog langt fra nogen nyhed. Ifølge agenten har NBC nemlig hele tiden vidst, at Matthew Perry ikke ville være til rådighed for denne reunion, men det havde de altså ikke travlt med at melde ud da de breakede nyheden.

NBC har endnu ikke kommenteret på udviklingen i sagen, men i alle tilfælde bliver det altså en amputeret reunionen uden en af de mest karismatiske figurer serien fostrede.

Be the first to comment on "Amputeret Friends reunion uden Chandler"

Leave a comment

Your email address will not be published.

*