Aziz Ansari og Mike Schur laver ny Netflix serie

aziz

Den amerikanske stand-up komiker og skuespiller Aziz Ansari, der blandt andet er kendt fra hans rolle som Tom Haverford i Parks and Recreation, er gået sammen med skaberen af netop den serie Mike Schur, og skal lave en ny serie eksklusivt til Netflix.

Syvende sæson af den populære og Golden Globe vindende Parks and Recreations er netop slut, og med den syvende sæson blev det sidste punktum også sat, og serien er slut.

Men der er altså ikke gået længe, inden Aziz Ansari og Mike Schur er klar til at arbejde sammen på en nye serie. Aziz Ansari har da også et rigtig godt og tæt forhold med Netflix, hvor flere af hans stand-up shows kan ses eksklusivt.

I følge The Hollywood Reporter, er det hemmeligt hvad serien skal handle om, og hvad den skal hedde for den sags skyld. Den skulle dog angiveligt være meget løst baseret på Ansari’s liv, så det er nok noget med komiker der kæmper hårdt for et gennembrud.

Det vides dog at der bliver tale om afsnit af 30 minutters varighed og at der i første sæson kommer til at være 10 afsnit. Serien er blot seneste skud på stammen af et utal af nye originale serier, der er på vej på Netflix.

Be the first to comment on "Aziz Ansari og Mike Schur laver ny Netflix serie"

Leave a comment

Your email address will not be published.

*