Ballers får premiere til juni på HBO

ballers-hbo

De første forlydender omkring Ballers efterhånden rimelig gamle. Der er dog ikke nogen grund til at blive bekymret for serien. HBO har nemlig netop bekræftet, at serien får premiere den 21. juni, hvilket er en dato der bestemt er værd at skrive bag øret. Ikke noget med at Ballers får premiere ( i hvert fald i USA), det er også den dag True Detective sæson 2 får premiere.

Ballers handler om en gruppe nuværende såvel som tidligere NFL spillere. Dwayne ‘The Rock’ Johnson spiller en tidligere topspiller Spencer Strassmore. På rollelisten som en talentfuld spiller finder man John David Washington, der som navnet antyder det, er søn til Denzel Washington.

Serien er skabt af Stephen Levinson, der også var producer på serier som Boardwalk Empire, In Treatment, How to Make it in America og bestemt ikke mindst Entourage, så han har gode erfaringer med HBO.

Blandt seriens andre producere finder man eksempelvis Mark Wahlberg, der som bekendt også var en af bagmændene til den uhyre populære Entourage – derudover er Dwayne Johnson udover at medvirke i serien også blandt producerne.

Det er da heller ikke første gang, at Wahlberg og Johnson skal arbejde sammen. De medvirkede begge som bodybuildere i Michael Bay’s Pain & Gain.

Ballers får som nævnt premiere den 21. juni. For at det ikke skal være løgn, så er der faktisk også en tredje serie, der har premiere samme dag, nemlig komediesiden The Brink, der har Tim Robbins i hovedrollen.

Be the first to comment on "Ballers får premiere til juni på HBO"

Leave a comment

Your email address will not be published.

*