Beasts of no Nation anmeldelse

beast_pds_002_h

Beasts of no Nation er en film og derfor i sagens naturlig ikke en serie, men den fortjener alligevel plads her, da den er instrueret og skrevet af True Detective instruktøren Cary Fukunaga og så er det Netflix’ allerførste produktion af film. Mest af alt fortjener den dog plads her, fordi det er en aldeles fremragende, medrivende, barsk og ubehagelig film.

Beasts of No Nation foregår i et ikke nærmere specificeret afrikansk land(hvor der dog drages mange paralleller til Nigeria) , hvor krig hærger de små samfund og hvor hele landsbyer drives på flugt på grund af krig. Det er hvad der sker i den lille landsby hvor drengen Agu(Abraham Attah) bor. Brutalt bliver han skilt fra sin familie, og er pludselig helt alene i bushen, hvor han er flygtet ud efter angrebet.

Her støder han ind i en oprørsgruppe, der bliver leder af “Commandant” Idris Elba, der i hvert fald til at begynde med, bekæmper de samme soldater, der angreb den by hvor Agu boede, og han bliver derfor en del af gruppen, der primært består af yngre mænd og børnesoldater under ledelse af Commandant. Som filmen skrider frem bliver målet også mere og mere udvisket og fra at være en oprørs og forsvarsgruppe, bliver det mere og mere det de ellers bekæmpede. De små drenge kommer ud i den ene hændelse efter den anden, som intet menneske burde opleve voksen eller barn.

Beasts of No Nation er på ingen måde en behagelig film, den er ved flere lejligheder direkte ubehagelig at være seer til. Filmen handler ikke om gode og onde mennesker, den handler om ekstreme situationer, der driver til ekstreme og ubarmhjertige handlinger og hvor ondskaben kigger frem og får mennesker til at handle som dyr.

Med True Detective fik Cary Fukunaga det store gennembrud og fik vist, hvor fantastisk en instruktør han er, hvilket også tydeligt ses på det fokus som anden sæson mangler i hans fravær. Med Beasts of No Nation sætter han en tyk streg under, at han bliver en af de helt store instruktører i dette og de kommen årtier.

Historien er god, instruktionen er god og filmen er flot lavet, det er dog især det eminente skuespil, der forhøjer filmen til virkelig at være et vanvittigt solidt stykke håndværk og en lovende start på Netflix’ nye eventyr som et hjemsted for egen-producerede film. Idris Elba er fantastisk, men det vidst man godt i forvejen, derfor er det især også den unge Abraham Attah, der stjæler billedet.

Der er kun et råd herfra – se den. Den er ikke perfekt – men det er ikke langt fra.

5stars

 

Be the first to comment on "Beasts of no Nation anmeldelse"

Leave a comment

Your email address will not be published.

*