Dominic Cooper får hovedrollen i Preacher

DominicCooper

Det er netop kommet frem, at det bliver Dominic Cooper (kendt fra blandt andet Captain America og Agent Carter, hvor han spiller Howard Stark), der skal spille hovedrollen i den kommende serie Pracher, der bliver produceret for AMC. Angiveligt skulle der have været forhandlinger gang i meget lang tid, men nu er de altså nået til enighed.

Serien er baseret på  Garth Ennis og Steve Dillon’s tegneserie fra midten af 90’erne, der udkom i 75 udgaver, inden den stoppede tilbage i 2000.

Preacher handler om en ikke helt almindelig præst ved navn Jesse Custer (der altså spilles af Dominic Cooper), der udøver sin præstegerning i en lille by i Texas. Ved et tilfælde bliver han besat af et overnaturligt væsen, der er stukket af fra himlen, hvilket gør, at Custer får evnen til at få alle til at gøre, lige præcis hvad han siger.

Sammen med ekskæresten Tulio og en irsk vampyr, drager han ud på en rejse for i bogstaveligste forstand at finde gud, der forlod himlen i det øjeblik af væsenet som er blevet en del af Custer forsvandt.

Det lyder en kende bizart, men når man ser på hvem der står bag serien, så kunne det også lyde som noget, der kunne gå hen og blive uhyre underholdende. Det er nemlig Seth Rogen og hans faste samarbejdspartner Evan Goldberg, der har stablet projektet på benene.

De to har stået bag en lang række film, som blandt andet tæller Pineapple Express, Superbad, Funny People, Knocked Up og senest den meget omtalte The Interview.

 

 

 

Be the first to comment on "Dominic Cooper får hovedrollen i Preacher"

Leave a comment

Your email address will not be published.

*