Fear the Walking Dead fint fra start

fearthe

I går var der premiere på The Walking Dead spin-off serien Fear the Walking Dead på HBO. Den originale serier er en af de mest populære og sete serier de sidste mange år, og derfor er det heller ikke så underligt, at AMC kunne se en god ide, i at lave en spin-off der kan sikre yderligere seere.

Alle der har set The Walking Dead er nok klar over, at sæson 1 starter efter der har været det store udbrud, hvor man følger politimanden Rick, der vågner op på et lokalt hospital, og hvor det vrimler med zombier omkring ham, uden at man får at vide, hvad der er sket.

Fear the Walking Dead går lidt længere tilbage i tiden, og starter i dagene omkring udbruddet. Vi følger en lille sammenbragt familie, der i forvejen kæmper med deres problemer, hvor den ældste søn er afhængig af stoffer, og bliver blandt de første vidner til et angreb. Grundet hans tilstand, er der dog ikke nogen der tror på forklaring omkring hans veninde, der i gang med at æde ansigtet på en mand, inden hun angreb ham.

Pilotafsnittet følger dagene efter, hvor det langsom men ganske sikkert bliver klart, at der er noget helt galt, og at der er noget der ulmer, noget der i afsnittets afslutningen bliver lukket op for, og hvor man får en rigtig forsmag på, hvad der er i vente i den længe ventede spin-off serie.

Fear the Walking Dead kommer efter undertegnedes mening ganske fint fra start, og den viser masser af potentiale. Det er dog ikke helt problemfrit, og på mange måder kommer det også til at minde om en uoriginal affære, der ikke har dem samme charme som den oprindelige serie. Hvis den skal skille sig ud, må den ikke bare blive en kopi, men skal bidrage med noget nyt. Det er let at sige som udefrakommende, men der er nok heller ikke tvivl om, at seriens skabere udmærket er klar over dette. Derfor bliver det også spændende at føle udviklingen i de kommende afsnit.

AMC har allerede bestilt sæson 2 af serien, så der er plads til masser af udvikling, og selvom den nok ikke når samme popularitet som originalen, så skal den nok få sin en fanskare. Om jeg er fan eller ej, er for tidligt at sige, men følge med – det skal jeg.

Hvis man læser lidt brugeranmeldelser på eksempelvis IMDB, er der en tendens til, at mange enten elsker eller hader pilotafsnittet. Jeg gør hverken det ene eller det andet, men ligger mig et sted midt imellem men med mere hældning til kærlighed end had.

4stars

 

 

Be the first to comment on "Fear the Walking Dead fint fra start"

Leave a comment

Your email address will not be published.

*