Game of Thrones sæson 8 først i 2019?

Skærmbillede 2017-08-15 kl. 11.19.27

Game of Thrones feberen raser i den grad i øjeblikket, hvor det sjette afsnit i syvende sæson netop har haft premiere, hvilket betyder, at der nu kun er et enkelt afsnit tilbage i den syvende sæson. Det er forlængst blevet afsløret, at den 8. sæson bliver den sidste. Det er også blevet bekræftet, at der kommer til at være færre afsnit i den 8. sæson end der er i den 7. der i forvejen er tre afsnit kortere end de 6 foregående sæsoner.

Det er dog også kommet frem, at hvert af de 6 afsnit i sæson 8 sandsynligvis kommer til at varer mere end 80 minutter, og nærmest vil kunne sammenlignes med spillefilm. En ting der dog har lade vente på sig er en afsløring af hvornår sæson 8 kommer til at have premiere.

Indtil nu har de kommet med ca. et års mellemrum, men der er meget der tyder på, at der kommer til at gå væsentlig længere tid denne gang. Selvom HBO endnu ikke bekræftet det, så har der længe gået rygter om, at sæson 8 først kommer i 2019, og mere og mere tyder på, at der er realiteten.

I hvert fald har Nicolaj Coster Waldau i forbindelse med premieren af hans nye film Shot Caller, udtalt at optagelserne til serien begynder i oktober, og at han tror, at serien først kommer om to år. Det er altså endnu ikke bekræftet, men der er mere og mere der tyder på, at det bliver tilfældet.

Så det er bare at nyde de sidste eller det sidste afsnit, alt efter hvor langt du er nået med sæson 7.

Be the first to comment on "Game of Thrones sæson 8 først i 2019?"

Leave a comment

Your email address will not be published.

*