Golden Globes til Handmaid’s Tale

HBO_Logo

I går aftes blev Golden Globe statuetterne uddelt. Priserne regnes for at være de mest eftertragtede inden for tv og overgås kun af Oscar, når det kommer til film. Om det var de mange skandaler, der har været i Hollywood omkring mænd, der har misbrugt deres positioner skal være usagt, men faktum er i hvert fald, at serier med kvinder i fokus vandt stort. Lad det med det samme også være sagt, at der er tale om helt igennem fremragende serier, og det er derfor heller ikke på nogen måde ufortjent.

“Hovedprisen” for bedste dramaserie gik helt fortjent til The Handmaid’s Tale, ligsom Elisabeth Moss fik sin anden Golden Globe for hendes rolle i serien. Hun har tidligere vundet for Top of the Lake, men lidt overraskende aldrig for hendes rolle som Peggy i Mad Men.

En anden der også tidligere har vundet, vandt også. Nicole Kidman vandt nemlig sin fjerde Golden Globe for hendes rolle i Big Little Lies, der også vandt for bedste miniserie. Generelt var Big Little Lies den store vinder, udover at serien vandt  og at Nicole Kidman vandt, så var der også priser til Alexander Skarsgaard for bedste mandlige birolle, mens Laura Dern vandt for bedste kvindelige birolle.

Det er altid lidt underligt med deres kategorier, da man nok godt kunne argumentere for at de to serier hører hjemme i samme kategori, men sådan er det nu engang.

Der er premiere på sæson 2 af begge serier i løbet af året

 

Be the first to comment on "Golden Globes til Handmaid’s Tale"

Leave a comment

Your email address will not be published.

*