HBO køber Brothers in Atlanta

HBO_Logo

HBO har i følge The Hollywood Reporter sikret sig rettighederne til Lorne Michaels’ serie Brothers in Atlanta, hvilket betyder at der kommer endnu en komedieserie, udover de par stykker de allerede har annonceret for nyligt.

Lorne Michaels har en stor stjerne i amerikansk TV, han er nemlig en af hovedmændene bag Saturday Night Live, og har også været producer på Late Night with Seth Meyers, The Tonight Show Starring Jimmy Fallon og mange andre.

Han har desuden været producer på 30 Rock, så fiktionskomedie er heller ikke helt nyt for ham, og nu får han altså chancen med en ny serie for HBO.

Diallo Riddle og Bashir Salahuddin der begge var forfattere på Late Night with Jimmy Fallon skal skrive manuskriptet til serien. Tim Story der stod bag den tvivlsomme Ride Along, har instrueret det første afsnit af serien.

Brothers in Atlanta handler om to hårdt kæmpende mænd, Langston og Moose, der begge er i underholdningsbranchen og forsøger at slå igennem i Atlanta, der er meget præget af sorte. Riddle og Salahuddin vil udover at skrive og producere serien også spille de to hovedroller.

Blandt andre medvirkende finder man Maya Rudolph, der udover at have medvirket i Bridesmaids også har været fast kvinde på Saturday Night Live. Jaden Smith (Will Smith’s yngel) har også fået en rolle i serien, som de to hovedpersoners nabo.

Der er endnu ikke sat en dato for premieren på serien.

Be the first to comment on "HBO køber Brothers in Atlanta"

Leave a comment

Your email address will not be published.

*