Her er den nye “Jack Bauer”

corey

Forleden kunne her vi her på siden berette, at Kiefer Sutherland havde givet sin uforbeholdne velsignelse til den kommende reboot af serien 24, der har fået titlen 24 Legacy. Nu er der så kommet ansigt på, hvem der bliver den nye “Jack Bauer”.

Valget er faldet på stjernefrøet Corey Hawkins. Indtil for ganske kort tid siden, var der nok ikke voldsomt mange, der havde hørt om Hawkins, der primært havde lavet teater og medvirket i mindre roller.

Sidste år medvirkede han i en mindre rolle i The Walking Dead, mens det helt store gennembrud kom i den overraskende store succes Straight Outta Compton, hvor han spillede den legendariske rapper/producer Dr. Dre.

I 24 Legacy har han fået hovedrollen som Eric Carter, en klog tidligere jægersoldat, der efter at være blevet indhentet af sin fortid finder hjælp hos CTU, hvor han skal hjælpe med at afværge et stort terrorangreb på amerikansk grund.

Den kommer til at foregå på en anden tid end den originale 24 serie, det er en ny organisation og det er en helt ny historie, så som Kiefer Sutherland har udtalt, så er det ideen om 24 der lever videre og ikke selve 24 serien. Det ændrer dog ikke ved, at originalen naturligvis er den serie, den vil blive målt op mod.

FOX har indtil videre kun bestilt et pilotafsnit, men det forventes at den vil blive udvidet til 12 afsnit, ligesom den sidste version af 24: Live Another Day, der havde premiere i 2014. Det er altså ikke den originale ide om 24, der kommer til at leve videre.

Be the first to comment on "Her er den nye “Jack Bauer”"

Leave a comment

Your email address will not be published.

*