Instruktør på plads til 11/22/63

1122

Det er efterhånden et godt stykke tid siden, at den amerikanske tjeneste Hulu sikrede sig rettighederne til serien 11/22/63, der er baseret på Stephen Kings roman af samme navn fra 2011.

Nu er instruktøren til de første par afsnit også kommet på plads, og det er et ganske prominent navn, der er tale om. Det er nemlig den Oscar vindende instruktør Kevin Macdonald, der skal stå bag de første to. Kevin Macdonald vandt en Oscar for bedste dokumentar for One Day on September, men er i den brede befolkning nok mest kendt for at stå bag The Last King of Scotland, State of Play, The Eagle og mange andre Hollywood produktioner.

Manuskriptet til serien bliver skrevet af den relativ ukendte Bridget Carpenter. På rollelisten finder man blandt andre Chris Cooper, Cherry Jones og ikke mindst James Franco, der spiller hovedrollen i den 9-afsnit lange serie.

Serien er som nævnt baseret på en roman af Stephen King, og han er også selv at finde blandt producerne på serien. Her finder man også et andet meget velkendt navn. JJ Abrams har nemlig også været med inde over serien, hvilket ofte er et godt tegn, da han er manden bag serier som Lost, Fringe, Felicity og mange andre.

Serien bliver lavet til Hulu, så hvornår den rammer her i landet og hvem der sikrer sig rettighederne er endnu uvist, da Hulu endnu ikke er blevet lanceret på vores breddegrader.

 

Be the first to comment on "Instruktør på plads til 11/22/63"

Leave a comment

Your email address will not be published.

*