Jerry Bruckheimer laver ny serie

bruckheimer

Super produceren Jerry Bruckheimer er en af de mest produktive mennesker i showbusiness. Udover hans alenlange liste af film, der blandt andre tæller Pirates of the Caribbean filmene, Bad Boys, National Treasure og utallige andre, så står han også bag nogle af de mest populære serier.

Han er eksempelvis manden bag Cold Case, The Amazing Race, Chase og naturligvis kronen (eller kronerne) på værket, de forskellige udgaver af CSI inklusiv den nye CSI: Cyber der netop er begyndt i USA.

Nu er han snart klar med endnu en serie, i samarbejde med Spike TV har han nemlig produceret Harvest, der er skrevet af Ian Sobel & Matt Morgan, som også står bag 12 Monkeys og From Dusk till Dawn serierne.

Serien handler om en kirkegårdsgraver, der lever et stille liv i en mindre by, da hans kriminelle far finder frem til ham. For at sikre sig normale og fredelige liv, og holder hans mørke fortid hemmelig for datter, er han nødt til at hjælpe faderen med at sælge ulovligt væv fra ligene.

Det lyder med andre ord som en klassisk Bruckheimer. Hvem der skal medvirke i serien er endnu uvist, ligesom det ikke vides hvornår den skal have premiere, og hvem der kommer til at sikre sig rettighederne her i landet.

Be the first to comment on "Jerry Bruckheimer laver ny serie"

Leave a comment

Your email address will not be published.

*