Julie Roberts i Today Will Be Different

shutterstock_488665090

Der var en gang hvor skuespillere blev set lidt ned på, hvis de først begyndte at medvirke i tv-serier, fordi det var et klart tegn på, at karrieren var på retur. Lad det være sagt med det samme, det er bestemt ikke tilfældet mere. Serier bliver større og større og produktionerne begynder at minde mere om film og være i den absolutte millionklasse.

Der er stadig et par af det absolut største som Brad Pitt, Tom Cruise, Leonardo DiCaprio og lignende, som nok ikke kommer til at medvirke i en serie lige foreløbigt, men også de sættes jævnligt i forbindelser med serier.

En af de absolut største kvindelige superstjerner Julie Roberts, er nu en af dem, der kan skrive tv-serie skuespiller på CV’et, hun skal nemlig medvirke i sin første serie nogensinde. Hun har tidligere haft enkelte cameos, men aldrig en decideret hovedrolle – det kommer til at ske i Today Will Be Different, der får premiere i løbet af 2017.

Serien er baseret på bogen af samme navn, som er skrevet af Marie Semple, der udkom i efteråret og hurtigt blev en bestseller. Det kan godt være, at det er nyt for Julia Roberts at medvirke i en tv-serie, men det er ikke første gang Semple skriver en. Tilbage i 90’erne var hun nemlig med til at skrive både Vild med Dig og Susan – sød og single.

Udover at spille hovedrollen skal Julie Roberts også være producer på serien sammen med Marie Semple og Megan Ellison, der har produktionsselskabet Annapurna Pictures, som skal lave serien.

Det vides endnu ikke hvem der kommer til at have serien i Danmark, men vi holder øje med projektet.

Be the first to comment on "Julie Roberts i Today Will Be Different"

Leave a comment

Your email address will not be published.

*