Leatherface kan streames nu

leatherface_banner

De store streamingtjenester kæmper hele tiden om at have det bedste indhold, hvilket også betyder, at de er nødt til at have noget, der skiller dem ud fra de andre. Vi kender det i høj grad fra HBO Nordic og Netflix, der har en masse originale serier og film, som ikke kan ses andre steder. Inden for den senere tid har Viaplay også meldt sig på banen med flere egne produktioner. Nye på markedet er også Amazon Prime, der lige nu er ret synlige i gadebilledet med annoncer rundt omkring.

Blandt disse dukker en anden gammel kending op, nemlig Blockbuster. De er dog nok ikke begyndt med egne produktioner, men som noget nyt har de sikret sig rettighederne til Leatherface, der er en prequel til en af af de mest ikoniske gyserklassikere gennem tiden Motorsavsmassakren fra 1974. Filmen kan allerede nu ses på streamingtjenesten, samtidig med at den går i de amerikanske biografer.

Det er første gang, at de sikrer sig eksklusive rettigheder, og det kan pege i en retning af, at de kommer til at satse mere på dette, hvilket tiden naturligvis vil vise. Hvis du er til gys og gru kan filmen altså streames nu, og som en lille ekstra gave, tilbyder Blockbuster, at man kan se den originale film helt gratis.

 

Be the first to comment on "Leatherface kan streames nu"

Leave a comment

Your email address will not be published.

*