Miley Cyrus i Woody Allen serie

Miley Cyrus

Hele USA’s good girl gone bad Miley Cyrus, der var den søde ærkeamerikanske Hannah Montana i serien af samme navn, inden hun sprang ud som “Enfant terrible”, vender tilbage til seriens verden.

Denne gang bliver det naturligvis ikke en børneserie på en børnekanal. Det blider derimod på Amazon, hvor hun skal medvirke i Woody Allens kommende endnu unavngivne projekt.

Alene det at Woody Allen laver en tv-serie er naturligvis en ret stor nyhed. Allen har lavet film siden 60’erne, været nomineret til tæt på 20 Oscars og vundet fire gange, samt et utal af andre priser, men det er første gang nogensinde, at han skal lave en serie.

Serien kommer til at foregå i 60’erne, og de seks afsnit kommer til at vare en halv time hver, men derudover er der ikke mange oplysninger omkring den. Hvis man kender Woody Allen ret, er der dog stor sandsynlighed for, at det bliver i New York. Det vides også at serien både skal skrives og instrueret af Woody Allen, og at han sandsynligvis også skal medvirke.

Miley Cyrus har optrådt kort i Two and a Half Men og Bill Murrays A Very Murray Christmas på Netlfix, siden Hannah Montana stoppede, men dette bliver hendes første rigtige rolle siden den horrible LOL fra 2012.

Der er endnu ikke annonceret en premieredato på serien.

Be the first to comment on "Miley Cyrus i Woody Allen serie"

Leave a comment

Your email address will not be published.

*