Plejmo åbner i Danmark

plejmo

Det er som udgangspunkt ellers ikke fordi man skulle mene, at vi står og mangler streamingtjenester på det danske marked, men nu får vi endnu mere at vælge imellem.

Uden den helt store varsel er den svenske streaming-tjeneste Plejmo nemlig blevet tilgængelig på det danske marked, og den kan allerede bruges fra i dag, det er med den tidligere Spotify direktør i front, så det er en mand, der ved hvad det handler om.

Og hvad handler det så om, og hvordan adskiller Plejmo sig fra de andre?

Plejmo er udelukkende film. Der er ikke serier, og der er ikke egenproduktioner eller ting der vises eksklusivt på tjenesten, som vi kender det fra Netflix, HBO, Viaplay og alle de andre. Det skal dog siges, at udvalgte serier gudskelov vil blive tilføjet på et senere tidspunkt, men hvilke det drejer sig om, er ikke nærmere specificeret.

Der er film, men det er film til en lavere pris, eller i hvert fald mulighed for en lavere pris. Man betaler kun for de film man vil se, og priserne starter så lavt som 3 kroner, tjenesten bryster sig med at have nordens største udvalg af nye og gamle film.

Det der gør den anderledes end de andre er altså, at der ikke er en fast månedlig pris, men det kender man også fra andre udbydere af online filmudlejning. Det der gør den anderledes er, at den fungerer som en form for filmbørs, hvor det er udbud og efterspørgsel der bestemmer prisen.

Ældre udgivelser, som der ikke er stor efterspørgsel på er billige, og altså helt ned til 3 kroner, mens de nye udgivelser, som der mange der gerne vil se, har en pris der nærmer sig de andre tjenester. Der er dog væsentlig flere betalingsmuligheder på Plejmo, det er eksempelvis muligt at betale med faktura eller med sms-betaling. Hver onsdag er der desuden et par gratis film.

Ligesom på eksempelvis Viaplay vil det være muligt at se film offline, det er dog ikke alle film, der er tilgængelige offline, men flere og flere bliver tilføjet.

Det er de to tjenester Film2Home og Headwebs der er blevet slået sammen og er blevet til Plejmo.

 

Be the first to comment on "Plejmo åbner i Danmark"

Leave a comment

Your email address will not be published.

*