Scorpion hitter stort i USA

scorpion

Selvom Scorpion har kørt i mere end et halvt år i USA og er blandt de stærkeste nye serier, er der en god sandsynlighed for at du ikke har hørt om den. Serien har nemlig stort set ikke fået noget omtale uden for USA, men der er meget der tyder på, at det kun er et spørgsmål om tid.

Serien er netop blevet færdig med første sæson da finaleafsnittet havde premiere i går aftes, og den har beholdt sit momentum og er oppe på omkring 10 millioner seere hver uge, og der er allerede godkendt en sæson 2 af serien. I målgruppen 18-49 årige er serien den tredjemest sete serie på amerikansk tv i øjeblikket. Den er langt fra elsket af anmelderne, men seere holder altså fast.

Serien er skabt af Nick Santora der også har produceret serier som Prison Break, Lie to Me, Breakout Kings, Vegas og flere andre, så det er bestemt ikke nogen novice i faget.

Der er som sagt endnu ikke nogen danske kanaler eller streamingtjenester, der har valgt at investere i serien, men det er nok ikke umuligt at forestille sig, vi kan se den på Netflix eller Viaplay inden for en overskuelig fremtid. Det er i hvert fald en af dem, man skal holde øje med.

Be the first to comment on "Scorpion hitter stort i USA"

Leave a comment

Your email address will not be published.

*