Tales from the Crypt vender tilbage

tales

Fra slutningen af 80’erne og indtil midt i 90’erne kunne man følge med i gyser/komedie serien Tales from the Crypt, og efter godt tyve års fravær vender serien snart tilbage, det annoncerede TNT for et par dage siden.

Det var egentlig HBO, der oprindeligt havde rettighederne, men nu ryger de altså væk fra denne og over på TNT. En af bagmændene bag rebootet er Den Sjette Sans instruktøren M. Night Shyamalan.

Noget af det ikoniske ved serien var introen, hvor The Crypt Keeper (som John Kassir lagde stemme til) fortalte en lille historie fyldt med puns og alt hvad det hører til periodens gyserhumor.

Fans af serien vil derfor nok også forvente, at Crypt Keeperen vender tilbage i rebootet, sådan bliver det dog ikke. For selvom HBO ikke længere har rettighederne til serien, så har de stadig rettighederne til den karakter, og dem har TNT altså ikke sikret sig.

Skuespilleren John Kassir, da altså lagde stemme til, har på Twitter skrevet, at det vil være en voldsom skam ikke at have ikonet med i en ny udgave, men sådan bliver det altså ikke – altså ikke helt. M. Night Shyamalan har nemlig (også på Twitter) lovet, at han ikke laver en serie uden The Crypt Keeper, men at det bliver en mere cool og mørk udgave.

Det er dog ikke den eneste ændring, der kommer til at være. Det forlyder nemlig, at den kommende udgave af serien, hvor første sæson får 13 afsnit, kommer til at have en gennemløbende historie, og altså ikke bliver afsluttet hver gang, som det var tilfældet  i originalen.

I Danmark kommer serien givetvis til at kunne ses på TNT, hvorvidt der er andre kanaler eller tjeneste der breder serien lidt mere ud, er endnu uvist.

Be the first to comment on "Tales from the Crypt vender tilbage"

Leave a comment

Your email address will not be published.

*