Walking Dead the movie… ?

walking

En af de absolut mest populære serier lige nu er AMC’s The Walking Dead, der lige har afsluttet femte sæson og til efteråret går ind i sjette af slagsen. Serien har tæt på 20 millioner seere alene i USA, og på Facebook er der mere end 30 millioner der følger serien, hvilket gør den til en af de absolut største på de sociale medier.

Der er ingen der ved hvor mange sæsoner der kommer mere, før Rick & co siger stop. Der er da også en mulighed for at den lille skærm på sigt simpelthen ikke er stor nok, og at The Walking Dead skal over på det store lærred og laves til en film. Der er tidligere blevet snakket om det, og nu er rygterne blusset lidt op igen.

I et interview med Inquirer udtalte hovedrolleindehaveren Andrew Lincoln, at han meget gerne ville medvirke i en film, og ikke mindst at det er noget, der rent faktisk er blevet snakket en del om. Lincolm udtaler, at der ville være mange spændende muligheder ved at lave en film frem for en serie, da der er potentiale i historien, der er svært at få ud gennem serien, men som ville gøre sig godt i en film.

Der er altså mange gode ideer, men der er intet officielt og sandsynligvis intet håndgribeligt på tegnebrættet, men eftersom Andrew Lincoln snakker i “detaljer”, er der ingen tvivl om, at det er noget der bliver snakket en del om, ellers ville han nok holde kortene tættere til kroppen.

Det ligger dog nok ikke lige for med filmen. Det næste der er på vej (udover den næste sæson) er spin-off serien Fear the walking Dead, der foregår i samme univers, men med andre medvirkende. Den får premiere til juli, og når at slutte inden sjette sæson af The Walking Dead kommer, inden anden sæson af Fear The Walking Dead så kommer.

Ja, der er nok at give sig til, og filmen er derfor nok ikke lige om hjørnet.

 

Be the first to comment on "Walking Dead the movie… ?"

Leave a comment

Your email address will not be published.

*