X-Files anmeldelse

x-files-2016

Noget af det absolut bedste der kom ud af 90’erne på seriefronten, var for undertegnedes vedkommende uden sammenligning X-files eller som det hed dengang, Strengt Fortroligt, en dansk titel, der nok ikke er mange der bruger længere. Seriens skaber, surferbumsen og freelance journalisten Chris Carter, ramte i den grad plet med serien om Mulder og Scully, der skulle så grueligt meget igennem på jagten efter sandheden og diverse mere eller mindre obskure sager fra FBI’s fortrolige arkiver.

X-Files løb over skærmene i små ti år og kastede desuden to film af sig, hvor den seneste var 2008 langt fra blev nogen stor succes. Efter 8 års fravær (14, hvis man tæller fra serien) er Mulder og Scully så tilbage i denne tiende sæson, der dog skiller sig ud fra den originale serie ved at være væsentlig kortere. I den originale serie var en sæson typisk omkring 20 afsnit, mens den nye version blot er på 6 afsnit lang. Undertegnede har haft mulighed for at se de første to afsnit af serien, og det er disse denne anmeldelse er baseret på, velvidende at der skal ske mange tvists og lignende, der kan ændre serien. Den er derfor også strippet for mere eller mindre alle eventuelle spoilers. Der er gennemgribende historie, hvor det er det helt store komplet fra regeringen, der er på spil, og det er ikke småsager det drejer sig om denne gang.

Det er underholdende, men på mange måder også det der gjorde, at serien i sin tid, endte med at være lidt for fantastisk, fordi der bliver mindre paranormalt og mere konspirationsteori, det er derfor spændende at se om der er fundet en balance i den nye version. De to første afsnit tegner generelt lovende. Efter afsnit et kan man godt sidde med en lidt bange fornemmelse, da det er lidt svært at se hvor pilen peger hen. Den gumpetunge præsentation/resume fortalt af Mulder i starten, gør ikke sagen bedre. Det er nok ikke helt forkert at antage, at laaaangt de fleste seere vil være gengangere, og vil godt kende personerne og serien i grove træk.

Mens det andet afsnit er i klassisk X-Files stil, så er det første afsnit en langt mere rodet affære, der peger lidt i øst og vest og faktisk gør det lidt svært at fornemme, hvor serien vil hen. Det kan derfor også virke lidt bekymrende at man skal bruge to afsnit bare på at komme i stemning, velvidende at man så allerede er en tredjedel igennem hele den tiende sæson.

Faktisk minder de to afsnit ikke så voldsomt meget om hinanden, selvom de begge er klassiske X-Files. Der er der måske en meget fornuftig grund til. Chris Carter der står bag serien, har nemlig valgt at gribe det meget utraditionelt an. Han har selv skrevet og instrueret det første afsnit, andet afsnit er skrevet og instrueret af James Wong, der også skrev og instruerede flere i den originale serie, og sådan fortsætter det et par afsnit indtil de sidste to afsnit igen er skrevet og instrueret af Chris Carter selv. Man kan godt frygte at det bliver lidt for meget en hommage til seriens historie, end den egentlig bringer noget nyt.

Jeg lader den dog bestemt komme tvivlen til gode. Det er lækkert med et gensyn, det er stadig fantastiske karakterer fra Mulder og Scully til Skinner og et par andre fra “gamle dage”. Den oprindelige serie led også lidt under, at de gode afsnit var ekstremt gode og blev siddende længe under huden, men de afsnit der ramte lidt forbi, virkelig kunne ramme langt forbi.

Jeg glæder mig til at se resten af serien, og mon ikke der kommer meget X-Files i fremtiden, hvis den kan beholde de seertal, det første afsnit af lagt for dagen. På den anden side, så ligger Dana Scully ikke skjul på, at de er “kommet videre i deres liv”, og hvorvidt det også er Gillian Andersons holdning må tiden vise.

Du kan følge med på Viaplay eller på TV3 fra den 28. januar, og det skal du gøre – for sandheden er stadig derude, og selvom den ikke er helt så lovende som man kunne håbe, så er den langt bedre, end man kunne frygte.

4stars

 

Be the first to comment on "X-Files anmeldelse"

Leave a comment

Your email address will not be published.

*