Der er nok ikke den store tvivl om, at dette års mest ventede serie over en bred kam er den ottende sæson af Game of Thrones. Udover at serien er en af historiens mest populære, er der tale om den sidste sæson, hvilket naturligvis giver endnu mere spænding. Der har tidligere været rygter om, at samtlige afsnit i den ottende sæson nærmest kunne sammenlignes med at være spillefilm og varer langt over en time. Det forlød derfor også, at sæsonen ikke ville komme til at vare meget kortere tid end de foregående på trods af kun at være på 6 afsnit.
Dette er dog nu blevet afkræftet. Længden på de forskellige afsnit er nu kommet frem. De tre sidste afsnit har en længde på lige omkring 80 minutter, men de tre første har en længde på en time eller under. Dette er meget i stil med de foregående sæsoner. Så selvom vi naturligvis glæder os ustyrligt til de lange afsnit med episke kampscener, så kan man ikke undgå at blive en lille smule skuffet over dette.
Længden er som følger:
Episode 801: 54 minutter
Episode 802: 58 minutter
Episode 803: 60 minutter
Episode 804: 78 minutter
Episode 805: 80 minutter
Episode 806: 80 minutter
Første afsnit har amerikanske premiere den 14. april og den 19. maj er det hele slut.
Be the first to comment on "Alle GOT afsnit bliver IKKE spillefilmslængde"