BBC køber Bedraget

At det går godt for mange af DR’s serier i udlandet, er bestemt ikke nogen nyheder. Især Borgen og Forbrydelsen har været store succeser og har vakt genlyd i både England og USA, hvor sidstnævnte sågar har fået remaket The Killing.

Derfor er der også opmærksomhed fra det store udland, når DR kommer med en ny serie, og den kommende Bedraget, har ikke været nogen undtagelse.

Bedraget (der ikke er en 100% bestemt titel), er således allerede blevet solgt til BBC, selvom den først har premiere herhjemme til januar 2016. Follow the Money, som den kommer til at hedde på engelsk handler (som den engelske titel også antyder det) om økonomisk kriminalitet med alt hvad der dertil hører.

Serien er skrevet af Jeppe Gjervig Gram der har været med til at skrive samtlige sæsoner af borgen. Blandt instruktørerne finder man Per Fly der primært er kendt for hans eminente trilogi med Bænken, Arven og Drabet.

Rollelisten kommer blandt andre til at bestå af Thomas Bo Larsen og Nikolaj Lie Kaas, og der er nok ikke den store tvivl om, at langt over en million danskere vil sidde klar, når den får premiere til næste år.

Be the first to comment on "BBC køber Bedraget"

Leave a comment

Your email address will not be published.


*