Empire sæson 2 kommer til efteråret

Snart kan du se første sæson af Empire på Viaplay, og på Twitter kom Taraji P. Henson, der spiller Cookie Lyon i serien, så til at afsløre, at sæson to får amerikansk premiere den 23. september.

Det var angiveligt ikke helt meningen, at det allerede skulle være sluppet ud nu, men efterfølgende har seriens producere og FOX bekræftet, at anden sæson kan ses fra efteråret.

På forhånd var det forventet, at Empire ville blive en moderat succes, men det har vist sig, at den er blevet langt mere end det. Da sidste afsnit af sæson et havde premiere tilbage i marts, var der mere end 20 millioner mennesker der så med.

Empire er produceret af blandt andre Lee Daniels, der også er manden bag film som den Oscar vindende Precious og The Butler. Gabourey Sidibe der netop spillede Precious i filmen af samme navn, medvirker også i Empire. Rollelisten tæller udover Sidibe og Henson også blandt andre Terrence Howard, der spiller hovedrollen Lucious Lyon.

Første sæson kan ses på Viaplay fra d. 12 juni, så der er rig mulighed for at se den, inden sæson 2 har premiere om tre måneders tid.

Be the first to comment on "Empire sæson 2 kommer til efteråret"

Leave a comment

Your email address will not be published.


*