Færre seere til True Detective sæson 3

Digitalisering melder fejl

For et par dage siden var der premiere på den tredje sæson af True Detective i USA (herhjemme var premieren igår, mandag). Tallene for hvor mange der så med er nu kommet. Ikke så voldsomt overraskende er de faldet en del i forhold til hvor mange der så med da sæson 2 havde premiere. Hvor den første sæson står som noget af det bedste i nyere “tv-historie”, var sæson 2 meget langt fra dette. Der er ikke den store tvivl om, at sæson 2 har fået mange til at falde fra.

Det første afsnit havde 1.4 millioner seere på HBO, mens det efterfølgende afsnit havde 1.2 millioner. Det er et ganske betragteligt fald i forhold til sæson 2 der havde 3.2 millioner seere, og også en del mindre end den første sæson der havde 2.3 millioner.

Det kan lyde som et meget drastisk fald, og det er det da også. Det er dog vigtigt at huske på, at der her er tale om seertal fra HBO. Det er altså uden streaming tallene, tager men disse med, er tallet en million højere. Tallene fra tv kanalen falder år for år, mens der kommer mere og mere streaming og on-demand, så det er ikke nødvendigvis katastrofale tal. Der er desuden ikke kommet tal fra markederne udenfor USA.

Indtil videre er der kun to afsnit tilgængelige, i serien der har Mahershala Ali i hovedrollen. At dømme ud fra disse to, så tegner sæson 3 allerede til at være et væsentlig bedre bekendtskab end den skuffende anden sæson.

Be the first to comment on "Færre seere til True Detective sæson 3"

Leave a comment

Your email address will not be published.


*