Friends vender tilbage på HBO

Selvom det er mere end 25 år siden, at der var premiere på Friends og det er 15 år siden serien stoppede, er den stadig uhyre populær. I mere end et årti har der været rygter om nye afsnit og sågar om film, men det er dog aldrig blevet til noget. Nu blusser rygterne så op igen. Der er da også meget der tyder på, at der en reunion på vej i forbindelse med at HBO har sikret sig rettighederne til at vise serien fremover.

Det forlyder således at vi snart kan se Jennifer Aniston, Lisa Kudrow, Courteney Cox, Matt LeBlanc, Matthew Perry, og David Schwimmer sammen igen. Det bliver dog nok ikke på den den måde, som mange havde gået og håbet på. Ifølge det amerikanske branchemagasin Variety, så kommer der en såkaldt unscripted special, hvor det originale cast vil dele hemmeligheder og historier fra optagelserne.

Der er med andre ord mere eller mindre tale om et talkshow lignenden tiltag. I dette skal David Crane og Martha Kaufmann, der er seriens skabers, også medvirke. Så selvom det uden tvivl nok skal blive underholdende, er det nok ikke lige det, som seriens millioner af fans verden over, havde håbet på.

Netop Martha Kaufmann, der er en af hovedkvinderne bag serien succes, har da også tidligere afvist, at serien kommer til at få et reboot. Hun har udtalt at der er to grunde til, at der ikke kommer et reboot. For det første handler Friends om en periode i hovedpersonernes liv, hvor venner ganske enkelt er ens familie. Når man får en familie ændrer det sig, og det ville ændre hele serien præmis. Derudover ville de aldrig kunne overgå, hvad det lavede i halvfemserne og starten af nullerne, og så hellere lade vær.

Be the first to comment on "Friends vender tilbage på HBO"

Leave a comment

Your email address will not be published.


*