Hello Ladies – anmeldelse af sæson 1

Når man nævner The Office, Extras, An Idiot Abroad så er Ricky Gervais nok det første der falder de fleste ind. Der er dog en anden og mindst lige så vigtig person – og det er Stephen Merchant. Han har med i mindre roller i både Extras og The Office, men generelt har han holdt sig bag kameraet som producer, forfatter og instruktør.

Med Hello Ladies står han på egne ben, og det var ikke så mærkeligt, at HBO var hurtige til at sige ja til serien, men det CV Merchant render rundt med. Det blev dog langt fra nogen succes, og efter første sæson blev serien stoppet, dog med en lille tv-film, til at runde det hele af med. Sæson 1, som altså både er den første og sidste er nu udkommet, sammen med filmen, og hvis du ikke allerede har stiftet bekendtskab med den, så kan du rolig gøre det.

Hello Ladies er nemlig et ganske glimrende bekendtskab, der viser at Stephen Merchant sagtens kan stå på egne ben, også selvom den ikke er så vellykket, som de bedste ting han har været med til at lave. Seriens humor er ikke så raffineret som den var i The Office, og Merchant skiller sig ikke ud på samme måde som Ricky Gervais, til gengæld bliver det heller ikke helt overdrevet, og man har lidt mere sympati for hovedrollerne.

Merchant spiller Stuart, en lettere kejtet to meter høj englænder, der er taget til englenes by Los Angeles, for at starte forfra og for at skabe en karriere med sit webdesign bureau (bestående af ham selv og assistenten Rory). Han bor i et lækkert lille hus, hvor gæstehuset bliver lejet ud til den håbefulde og kønne skuespiller Jessica (Christine Woods), der kæmper med at få det store gennembrud, der i den grad lader vente på sig.

Sammen med vennen Wade (Nate Torrence), tager Stuart konstant ud for at finde damer, og han har en umanerlig trang til at score modeller, selvom han ikke altid har det lige let. Det lyder måske lidt letkøbt, og det er det da også, hvilket nok også er grunden til at serien aldrig rigtig er kommet fra land. Der er ikke meget nyt og under solen, og det er ikke noget der ikke er set før, men Stephen Merchant kan alligevel et eller andet helt særligt, og når han rammer plet med mimikken, bevægelser eller replikker sidder de fra tid til anden lige i skabet. Det er en serien der egentlig havde potentiale til at kunne blive rigtig underholdende, men desværre må vi nøjes med denne ene.

Serien kan købes nu inkl. filmen, eller den kan streames på HBO.

4stars

Be the first to comment on "Hello Ladies – anmeldelse af sæson 1"

Leave a comment

Your email address will not be published.


*