House of Cards sæson 4

Det kom nok ikke som den helt store overraskelse, alligevel var det en glædelig nyhed, da Netflix annoncerede at der kommer en fjerde sæson af den fremragende House of Cards.

Det er kun lidt over en måned siden, at tredje sæson af serien med Kevin Spacey og Robin Wright i hovedrollerne havde premiere på Netflix, men der er ikke nogen grund til at gå rundt om den varme grød, og derfor er det altså nu bekræftet, at der også kommer en sæson 4.

Serien er stadig uhyre populær, selvom den har fået en del kritik for at den tredje sæson ikke var på højde med de to første. Præcist hvor populær den rent faktisk er, ja det er der meget få mennesker der ved. Netflix er nemlig nærmest notoriske for ikke at afsløre hvor meget der ser deres serie.

Netflix sælger ikke reklamer, og derfor er der heller ingen krav om, at de skal oplyse hvor mange der ser de forskellige serier, programmer og film, og det gør de derfor ikke.

Der er dog heller ikke nogen tvivl om, at de må have vurderet at serien trods alt er set af nok til at de vil satse på endnu en sæson, go det kan vi jo som fans af serien kun være begejstret for.

Be the first to comment on "House of Cards sæson 4"

Leave a comment

Your email address will not be published.


*