Hovedrolle fundet til Fargo sæson 3

Så er der lidt nyt til fans af Fargo serien, hvor tredje sæson efter planen skal have premiere næste år. Fans kommer altså til at vente lidt længere på den tredje sæson, da sæson 2 havde premiere sidste år.

Det er tidligere kommet frem, at Ewan McGregor skal medvirke i serien, og nu er der dukket endnu et navn op. Det er nemlig netop blevet annonceret, at den kvindelige hovedrolle i den tredje sæson bliver Carrie Coon, der spillede Nora Durst i HBO serien The Leftovers og desuden medvirkede i David Finchers Gone Girl.

Der er ikke kommet voldsomt mange oplysninger ud om den tredje sæson, udover at den kommer til at handle om et par tvillingebrødre (begge spillet af McGregor), og at den tidsmæssigt kommer til at være meget tættere på nutiden end de to foregående sæsoner.

Be the first to comment on "Hovedrolle fundet til Fargo sæson 3"

Leave a comment

Your email address will not be published.


*