Lynch dropper Twin Peaks

Twin Peaks var en af de første serier, der for alvor kunne tømme gaderne og få alle folk ind foran skærmene i stuerne rundt om i verden, da den blev vist tilbage i starten af 90’erne.

Sæson blev langt fra lige så vellykket som den første, men det stoppede dog ikke populariteten. Selv små 25 år efter premieren på serien, får den nye fans hvert år, og sidste år udkom den i en lækkert blu-ray box med begge sæsoner. Det er kort sagt stadig stor interesse om David Lynch’s mesterlige serier.

Der var derfor også mange fans, der fik julelys i øjnene, da det kom frem, at Twin Peaks skulle vende tilbage, og at David Lynch igen ville stå bag serien. Det har været småt med informationerne omkring serien, og det er måske ikke så underligt.

For Lynch har været alt andet end tilfreds med processen, rent faktisk har han været så utilfreds, at han nu har valgt, at trække sig fuldstændig fra projektet, hvilket fans verden over uden tvivl vil begræde, for Twin Peaks uden Lynch vil bare aldrig blive det samme.

Ikke overraskende er det økonomien der er stopklods for projektet. Angiveligt er Lynch langt fra enig med produktionsselskabet i, hvad budgettet skal være, og han mener ikke, at den kan laves inden for de rammer som der er stillet til rådighed, og derfor har han altså droppet planerne.

Be the first to comment on "Lynch dropper Twin Peaks"

Leave a comment

Your email address will not be published.


*