Mowgli kommer direkte på Netflix

De fleste havde nok forventet, at Mowgli der er Andy Serkis(der nok mest er kendt for sin rolle som Gollum, i Ringenes Herre og Hobitten filmene) første store film som instruktør, ville kunne se si biografen, men sådan bliver det ikke alligevel. Streaming giganten Netflix har nemlig købt rettighederne til filmen, som Warner bros altså har valgt at sælge.

Egentlig var det meningen at filmen skulle have haft premiere for flere år siden, men blev ramt af mange udskydelser og forsinkelser. Seneste lød det at filmen skulle have premiere i efteråret, men det kommer altså heller ikke til at ske. Netflix har nemlig annonceret, at filmen vil få premiere en endnu ikke fastsat dato i 2019.

Filmen blev lavet til 3D markedet, hvilket naturligvis er en smule spildt på streamingtjenesten. Derfor forlyder det også, at den måske kommer til at få en begrænset premiere i amerikanske biografer, hvor det bliver muligt at opleve den i 3D.

Rohan Chand spiller hovedrollen som Mowgli, og hvis det navn ikke lige klinger så bekendt, så gør nogle af de navne, der lægger stemme til Bagheera, Kaa, Shere Khan osv. Her finder man nemlig henholdsvis Christian Bale, Cate Blanchett og Benedict Cumberbatch.

Det er uvist hvor meget Netflix har betalt for rettighederne, men de har uden tvivl ikke været billige. Warner bros har givetvist fået et godt tilbud, og har måske været en anelse bekymret over, at flere andre allerede har udsendt film som The Jungle Book og Tarzan inden for de sidste få år.

 

Be the first to comment on "Mowgli kommer direkte på Netflix"

Leave a comment

Your email address will not be published.


*