Netflix har rundet 100 millioner brugere

Man kunne måske godt fristes til at tro at Netflix havde nået toppen, når det kommer til at få nye abonnenenter, og at der kunne være nogen der begyndte at falde fra, eller at udviklingen i hvert fald ville gå langsomt. Det er dog langt fra tilfældet, og den amerikanske streaming gigant får stadig flere og flere medlemmer.

Ikke mindst uden for USA strømmer det ind med nye abonnenter af tjenesten. Fra april til juni kom der ikke færre end fire millioner ikke-amerikanske brugere til, hvilket er langt over det forventede. Analytikere havde nemlig spået, at der ville komme godt 2.5 millioner nye til i perioden, men det estimat blev altså gjort voldsomt til skamme.

Det er ikke overraskende især serier som 13 Reasons Why og den nye sæson af House of Cards, der har været med til at tiltrække en masse nye medlemmer. Uden for USA blev det som sagt til omkring 4 millioner nye, mens det gik lidt langsommere inden for landets grænser, men ikke desto mindre kom der også godt og vel en million til på hjemmemarkedet, hvilket også var tæt på dobbelt så mange som forventet.

Tallene betyder også, at Netflix tilbage i april rundede 100.000.000 brugere. At væksten er langt større uden for USA, er naturligvis også grunden til at der begynder at komme mange flere ikke-amerikanske serier på tjenesten, og at der nu også kan ses originale Netflix serier fra mange andre lande.

Be the first to comment on "Netflix har rundet 100 millioner brugere"

Leave a comment

Your email address will not be published.


*