Netflix sikrer sig Our Planet

En af de bedste naturprogram serier, der nogensinde er lavet er uden tvivl Planet Earth der efterhånden har små ti år på bagen. Serien blev lavet til Discovery af Silberback Film, og har vundet intet mindre end 4 Primetime Emmy.

Hvis du var en af de mange millioner, der har set serien og som så mange andre elskede den, er der nu godt nyt – rigtig godt. Netflix har nemlig sikret sig rettighederne til at vise en ny serie ved navn Our Planet. Den er udviklet i samarbejde med Silverback Film, WWF og Netflix og kommer til at bestå af 8 afsnit og være i 4K.

Silverback Film der altså også stod bag Planet Earth har også blandt andet lavet Frozen Planet & Blue Planet for BBC. WWF der er med inde over projektet, er verdens største bevarelsesorganisation, og på grund af samarbejdet med dem, har de fået adgang til beskyttede områder rundt om i verden.

Inden du begynder at glæde dig alt for meget, må du dog lige slå koldt vand i blodet. Der er nemlig tale om det største projekt af sin slags nogen steder, og der bliver filmet flere steder i verden, hvor man aldrig har set optagelser fra før. Optagelserne skal foregå over de næste fire år, hvilket også betyder, at Our Planet først får premiere i 2019

Lia Nishimura, Vice President for Netflix Original Documentaries udtaler “Netflix er stolt over at være det globale hjem for Silverbacks måske mest ambitiøse projekt til dato. The Planet-projekterne har haft stor succes på Netflix og har gjort det muligt at lancere nye teknologier til visning i hjemmet. Vi mener, at det at se Our Planet on-demand i 4K, bliver en uforglemmelig oplevelse for vores medlemmer.”

 

 

 

Be the first to comment on "Netflix sikrer sig Our Planet"

Leave a comment

Your email address will not be published.


*