Obama laver indhold til Netflix

USA’s tidligere præsident Barack Obama skal sammen med hustruen Michelle Obama lave indhold til Netflix. Der er ikke overraskende ikke tale om fiktion, så man skal ikke forvente en ny og mere realistisk House of Cards eller lignenden. Der er derimod endnu mindre overraskende tale om noget, der er fyldt med politisk viden.

Obama parret har sikret sig rettighederne til bogen The Fifth Risk, som udkom i sidste måned, og er skrevet af Michael Lewis. Hvis navnet ikke lige lyder bekendt, er der måske ikke så meget at sige til det. Det var dog også ham der skrev bøgerne bag filmene The Big Short og Moneyball. Det er altså en mand, der formår at skabe noget fantastisk omkring virkelige hændelser.

The Fifth Risk giver et indblik i hvordan der arbejdes i den amerikanske, hvilket der naturligvis ikke er mange der ved specielt meget om. Planen er, at skabe en serie, der hjælper seerne med at forstå hvordan regeringen rent faktisk fungerer og arbejder. Den tager udgangspunkt i hændelser der involverede overgangen mellem en præsident (Obama) og den næste (Trump) og det kaos det medførte.

Indtil videre har Obama parret dog kun sikret sig rettighederne, så hvad det rent faktisk bliver til vides endnu ikke. Det vides heller ikke, om det rent faktisk bliver til noget, men det vil tiden naturligvis vise.

Be the first to comment on "Obama laver indhold til Netflix"

Leave a comment

Your email address will not be published.


*