Showtime har ikke opgivet Lynch til Twin Peaks sæson 3

For et godt stykke tid siden kom det frem, at der ville komme en ny sæson af Twin Peaks, som skulle have premiere 25 år efter den originale første sæson. Dette gjorde serien mange fans ellevilde, da det er en af de mest ikoniske og legendariske tv-serier i historien.

Derfor var det også til stort ærgrelse for mange, da det kom frem, at David Lynch pludselig var sprunget fra, med den begrundelse at budgettet som Showtime lagde op til, ikke ville være nok til at få hans vision af serien til at fungere, og derfor ville han ikke være en del af det. De fleste har nok svært ved at forestille sig, en tredje sæson af Twin Peaks uden David Lynch’s involvering, og sådan har Showtime (der står bag serien) det også.

Det forlyder da også nu, at Showtime stadig prøver at få David Lynch til at være med, og stadig tror på, at der er en chance for at de kan nå til enighed om projektet. Angiveligt skulle Showtime være klar med et højere budget, men ville så kræve at Lynch og Mark Frost (medskaberen) modtager et mindre beløb for den. Det forlyder også, at det var Showtimes øverste chef David Nevins der henvendte sig direkte til Lynch.

Så nu er det bare at vente og se hvad det sker, og om de når til enighed, og om Mark Frost er villig til at give afkald på en sum penge pga. David Lynch’s budgetkrav.

Be the first to comment on "Showtime har ikke opgivet Lynch til Twin Peaks sæson 3"

Leave a comment

Your email address will not be published.


*