Skam solgt til USA

Den populære serie Skam, der slutter sin tredje sæson i næste uge, har meget medvind i sejlene. For ganske kort tid siden blev det annonceret, at der kommer en fjerde sæson af den norske serie, og nu er der flere gode nyheder for seriens bagmænd.

Rettighederne til serien er nemlig blevet solgt, hvilket betyder at der snart kommer et amerikansk remake af serien, og at den kommer til at få titlen Shame, hvilket nok heller ikke kommer som den helt store overraskelse .

Lidt mere overraskende er det måske at det er Simon Fuller, der gennem sit produktionsselskab XIX Entertainment har sikret sig rettighederne til serien. Simon Fuller har haft ekstrem succes som producer af tv, men er primært kendt for Idols, So you think You can Dance, og ikke mindst S Club 7 serien til dem der kan huske det.

Der er nok mange der vil have deres bange anelser, da noget af det der gør Skam til noget specielt er netop omgivelserne, skuespillerne og sproget, og man kan da også frygte at den amerikanske udgave kommer til at minde om så meget andet, men det vil tiden naturligvis vise.

Skam kan ses på DR.

Be the first to comment on "Skam solgt til USA"

Leave a comment

Your email address will not be published.


*