The Crown vandt overraskende Golden Globe

I nat blev der uddelt Golden Globe statuetter, og lidt overraskende blev Netflix serien The Crown den helt store vinder inden for serierne. Selvom den har fået en glimrende modtagelse, må det stadig betegnes som lidt af en overraskelse, at den vandt for bedste drama serie foran serier som Game of Thrones og ikke mindst Westworld der på forhånd var udråbt som favoritter. De andre serier den slog var Stranger Things og This is Us.

Claire Foy der spiller hovedrollen i serien fik også prisen for bedste skuespillerinde, mens mændenes pendent gik til Tim Hiddleston for hans rolle i The Night Manager, som Susanne Bier var nomineret for at have instrueret et afsnit af. Generelt var der mange priser til The Night Managers’ skuespillerne, således fik House stjernen Hugh Laurie for bedste mandlige bi-rolle mens Olivia Colman fik for bedste kvindelige.

Bedste serie i sin kategori blev det dog ikke til. Her vandt American Crime Story foran The Night Of, American Crime og altså The Night Manager.

Hele listen af vindere kan ses her:

 

 

Be the first to comment on "The Crown vandt overraskende Golden Globe"

Leave a comment

Your email address will not be published.


*