Tremors på vej som serie

I 1990 var der premiere på Tremors eller Ormen, som den så smukt kom til at hedde på dansk. Filmen havde blandt andre Kevin Bacon og Fred Ward på rollelisten. Filmen blev lidt af en kult succes, og kastede en del efterfølgere af sig, der er ikke nærmede sig originalens popularitet.

Den seneste film kom faktisk så sent som i oktober, da Tremors 5: Bloodline udkom direkte på dvd, stream osv i USA. Dermed er sidste kapitel dog ikke skrevet i den sag.

Det er nemlig kommet frem, at Kevin Bacon arbejder på en serie baseret på filmen, hvor han desuden selv vil vende tilbage til rollen. Modsat flere af de andre medvirkende var Kevin Bacon kun med i den første film, men nu lader det altså til, at han er klar på et comeback som Valentine McKee.

Det er dog ikke første gang, at der kommer en Tremors serie. SyFy channel forsøgte sig også med en for ti års tid siden, men det blev dog aldrig nogen stor succes, og den blev stoppet efter en enkelt sæson.

Der er endnu ikke tilknyttet en tv-station eller streamingtjeneste til serien, som Kevin Bacon vil lave sammen med Universal Cable Productions. Hvor han udover at medvirke også skal være producer.

Be the first to comment on "Tremors på vej som serie"

Leave a comment

Your email address will not be published.


*