Zack Snyder skal lave Watchmen serie for HBO

I 2009 stod Zack Snyder bag den glimrende Watchmen, der blev et meget beskedent hit. Filmen indspillede godt nok tæt på 200 millioner dollars, men den havde kostet omkring 140 millioner at lave, så overskuddet kunne Warner bros kigge langt efter. Samtidig er 200 millioner (eller rettere 184 millioner) i den meget lave ende for superhelte film.

Der var dog mange der elskede Snyders kompromisløse version af den populære tegneserie, og filmen fik mange fans verden over. Til dem er der nu godt nyt. Det er nemlig kommet frem at Zack Snyder er i afsluttede forhandlinger om at lave Watchmen til en serie for HBO.

Der har været rygter om det i et lille stykke tid, men ifølge amerikanske Collider, så har HBO nu bekræftet, at man er i forhandlinger med Snyder, uden at komme med yderligere informationer omkring projektet.

Der er altså stadig mange ubekendte omkring serien, det vides eksempelvis ikke hvem der skal medvirke i serien, og om Zack Snyder skal instruere, eller blot være blandt producerne. Det vides derfor naturligvis heller ikke, hvornår den skal have premiere.

Be the first to comment on "Zack Snyder skal lave Watchmen serie for HBO"

Leave a comment

Your email address will not be published.


*