AI i streamingens tidsalder

De fleste af os støder allerede dagligt på kunstig intelligens – vi tænker bare ikke over det. Når Netflix rammer plet med en ny serieanbefaling, skyldes det avancerede AI-systemer, der analyserer dine seervaner og sammenligner dem med millioner af andre brugere.

Streamingplatforme som Netflix, Disney+ og Amazon Prime Video investerer svimlende beløb i data, deep learning og AI-teknologi for at skræddersy brugeroplevelser og forudsige succesfulde produktioner. Som eksempel anvender Netflix såkaldt content performance prediction, hvor statistik og seerdata bruges til at vurdere, hvilke serier der bør stadig produceres – som med den globalt succesfulde Squid Game.

Læs mere om anbefalingsalgoritmer på Netflix hos Harvard Business Review.

AI som skabende kunstner

En af de mest spændende og kontroversielle udviklinger er AI’s rolle i selve indholdsproduktionen. Det startede småt. Algoritmer kunne generere korte musikstykker eller skrive enkelte sætninger. I dag kan AI-modeller som OpenAI’s ChatGPT og DALL·E skabe hele sangtekster, komponere musik, male billeder i kendte stilarter eller endda generere realistiske manuskripter til film og serier.

Et banebrydende eksempel er musiktjenesten Soundful, som giver brugere mulighed for at skabe musik ud fra stemning og genre – genereret af kunstig intelligens.

Ligeledes har AI skabt stor diskussion i kunstverdenen, da kunstværker genereret via neurale netværk begyndte at vinde priser og blive udstillet. Et kontroversielt eksempel er AI-billedværket “Théâtre D’opéra Spatial”, som vandt førstepladsen ved Colorado State Fair’s art competition i 2022, hvilket skabte debat om ægthed, rettigheder og skaberkraft.

AI som kreativ medforfatter

Et område i vækst er brugen af AI som kreativt værktøj snarere end erstatning. Flere forfattere, manuskriptforfattere og musikere anvender AI som “tænke-hjælper” til at generere idéer, udforske varianter af plot, skriveudkast og endda skabe stemmegengivelser.

Den britiske forfatter og manuskriptforfatter Simon Rich har udtalt, at AI ikke vil erstatte menneskelig kreativitet, men kan blive en “samarbejdspartner med grænseløse idéer uden ego.”

Virksomheder som Runway og Jasper.ai bliver i stigende grad brugt af indholdsproducenter, der ønsker nye input, hurtigere arbejdsprocesser og større eksperimentel frihed.

Etiske og kulturelle dilemmaer

Selv om teknologiens muligheder virker uendelige, rejser kunstig intelligens en stribe spørgsmål: Hvem ejer AI-genererede værker? Hvordan beskytter vi kunstneres rettigheder, når maskiner kan efterligne deres stil og stemme på sekunder? Og hvad sker der med den menneskelige kreativitet på længere sigt?

AI-kunst skaber debat i kulturbranchen, ikke blot om ophavsret, men også om kunstens rolle som udtryksform for menneskelige erfaringer og følelser.

I en verden hvor datadrevne aktører i stigende grad former kulturen, er det nødvendigt at føre diskussioner om teknologiens grænser og dens etik. En række aktører arbejder allerede for at indføre love, som regulerer brugen af AI i kulturelle sammenhænge. Blandt andet arbejder EU på fælles retningslinjer for “high-risk AI systems” via AI Act-legislation.

Cathay Mørch, indehaver af Kulturmonitor.dk, har i et debatindlæg udtrykt bekymring for, at kulturjournalistik skal følge mere kritisk med i udviklingen – og stille spørgsmål, ikke bare beundre teknologien.

Hvad betyder det for os som publikum?

AI flytter grænserne for, hvad der er muligt – både teknisk og kreativt. For forbrugerne betyder det intelligent tilpassede brugerflader, langt mere content end nogensinde og nye stemmer i det kulturelle landskab. Men samtidig kan det medføre en ensretning, hvor algoritmer former smag, og hvor menneskeligt trænede nuancer går tabt i jagten på optimering.

Det er derfor afgørende, at vi som publikum er bevidste om, hvad vi ser, og hvordan det er skabt. Teknologien kan ikke stå alene – kritisk kulturforståelse er vigtigere end nogensinde.

Fremtiden er samarbejde – ikke erstatning

Selv de mest teknologientusiastiske forskere og skabere peger på, at den bedste anvendelse af AI vil ske i samspil med mennesker. I stedet for at erstatte manuskriptforfattere og komponister, kan AI automatisere det trivielle og frigive tid til idéudvikling og innovation.

Ved at gå til teknologien med nysgerrighed og omtanke har vi muligheden for at forme fremtidens kultur i en ny retning – hvor maskiner og mennesker skaber sammen.

Det handler ikke kun om, hvad AI kan – men hvad vi ønsker, den skal gøre.